Wulai

Wulai - udtales Ulai - er et smukt distrikt i bjergene ca. 30 kilometer fra Taipei. Stammen Atayal, som er en af de oprindelige stammer på øen, rejste op ad floden til bjerget. De kom tæt på en sky af damp hængende i luften. "Wu lai ga lu," sagde de "en varm kilde." Navnet hang fast, og Atayal stammen blev de første til at bosætte sig i Wulai, der bor de stadig. Stedet er idag kendt for den hyggelige og romantiske atmosfære, den rene bjergluft og så alle de mange varme kilder der er i området. Stedet er især meget populært for de lokale fra Taipei der slapper af hér i weekenderne og ferier. Og man forstår det godt, der er virkelig dejlig fred og ro deroppe.

Tilbage til galleri menu