Beijing

Beijing

Klik på et billede herunder - og brug feks. dine piletaster til at bladre med





 

Seværdigheder nær Beijing herunder

Den kinesiske mur

Sommer Paladset

Den forbudte by

Tilbage til galleri forsiden

Beijing, også kendt som Peking, er Folkerepublikken Kinas hovedstad. Beijing har permanent været Kinas hovedstad siden 1949 og var også inden da hovedstad i korte og lange perioder. Beijing var den største by i verden før 1828.

Man synes umiddelbart at alt er meget stort i Beijing, pladserne, vejene og bygningerne, men ser man godt efter er der mange små baggårde hvor der ikke er så storslået.

Overalt står der militær og passer på et eller andet. Her til højre er der bl.a. billeder af:

Qianmen, syd porten er den største byport i Beijing. Oprindeligt var der 4 porte, idag er der 2 tilbage. Porten har en historie på næsten 600 år og er en vigtig del af Beijings historie. Den er 43,65 m høj og har et areal på 3047 kvm. Porten blev bygget i 1419 under Ming dynastiet.

Parlaments bygningen. Bygget i 1959. Den optager ca 172.000 m2. Her forsamles Folkekongressens 3.000 medlemmer én gang om året i to uger for at ratificere lovforslag.

Indgangen til "Den forbudte by" set fra Tienanmen Square - verdens største plads. Det var her studenter oprøret fandt sted i 1989. I maj 1989 blev Beijing erklæret i undtagelses tilstand. 100.000 mennesker deltog og gjorde oprør mod det kommunistiske styre. Den 4.juni blev der givet besked om at overholde ro og orden med magt og med automatvåben og tanks blev flere tusinde dræbt, og man udførte efter følgende klapjagt på de studerende og arbejdere der havde deltaget. Der er den dag idag skærpet sikkerhed på pladsen den 4.juni af frygt for optøjer.